Nyheder
I dag
Læs mere
Tabte point mod topholdet
Lidt forsinket er det hele omkring opgøret mod topholdet Trianglens nu tilgængeligt på din yndlings hjemmeside. Læs ikke mindst næstformandens hæsblæsende referat fra kampen, der nok burde have endt uafgjort. To levelups blev det til. Lars Hemmingsen er nu i level 17, mens Mark Jaqué er oppe i level 41. Tillykke.
22. september 2026
Læs mere
En ganske særlig aften
Af de seneste 10 spillede halvlege har vi vundet de 7, spillet 2 uafgjort og tabt 1 - og det er altså halvlege, der er tale om. Aftenens tætte topkamp mod Hakoah endte med blændende 2-1 til de lilla. Du kan snart læse meget mere om det, når kampens super-sub, Tomas Rasmussen, lægger hjerte og pen til triumfen. To flotte badges blev uddelt til henholdsvis Søren Boysen for 150 kampe (6 stjerner) og Lars-Martin Söderlund for 40 halvlegs clean sheets (4 stjerner). Tre levelups fyldte også overskrifterne i hård kamp mod Grønlands-aftalen. Kristian H. Nielsen støg til level 54, førnævnte Søren Boysen er nu i level 58 - og Tommy Bigom slog ny klubrekord, da han sprang op i level 76. Voldsomt imponerende af alle.
18. september 2026
Læs mere
Sejr med strejf af eksotisk aroma
Søren Boysen har skrevet en fænomenalt referat på 425 ord i LIX 46, som skal og må læses. Ren nydelse. Sejren mod FC Pastis var tiltrængt efter de på sæsonen to tidligere nederlag til selvsamme, så det var ekstra forløsende at konfirmere rækkens tredjeplads med de lunende 3 point. Det blev til 4 levelups. Som næsten vanligt steg Lars Hemmingsen til nu level 16, Nicolaj Hermansen steg til level 37, den vikarierende målvogter Jens Andersen steg til level 62, mens holdleder Claudius Larson steg til level 63.
12. september 2026
Læs mere
Grand Prix og mål nr. 300
Det blev til en sejr over Lokomotivo med tætte 3-2 på en af Kløvermarkens utallige græsbaner i tirsdags. Kampen bød på meget og ikke mindst mål nr. 300 fra über-bomberen, Tommy Bigom, som udløser det helt imponerende 12-stjernet badge i kategorien. Også Nicolaj Hermansen modtog fortjent et 4-stjernet badge med sine 400 stemmer. Faktisk har Nicolaj sat vild rekord i at modtage stemmer i hver af de seneste 53 kampe. Målmand Lars-Martin Söderlund blev opgraderet til level 33 - det højeste blandt målmænd. Nyd i øvrigt førnævnte Lars-Martins meget farverige referat sammensmeltet med grand prix hittet Video Video. Weird og lækkert på samme tid.
3. september 2026
Læs mere
Sejr i 1. halvleg
Efter 3-1 ved pausen og fin dominans i chancer ift. aftenens modstander - og chancerne var bestemt flest til os henover hele kampen, om end Celtic bestemt også havde deres muligheder, så endte det trist og bestemt ikke fortjent efter et par graverende dommerfejl. Celtic skulle have haft en gult kort - og et strategisk vigtigt frispark blev af uransagelige årsager dømt til de grønblusede og ikke, som det burde klart til os. Det kostede et mål. Nicolaj Hermansen spillede sin kamp nr. 75 og nåede dermed et flot trestjernet badge for kategorien. Michael K. Jensen steg som eneste mand i level til 55. Stærkt.
27. august 2026
Læs mere
På en græsbane langt, langt væk
Opgøret mod Hybris, som var overrislet med chancer, blev spillet i strålende solskin på en græsbane i udkanten af universet. I takt med opgørets fremskred gik solen langsomt ned over de modne, svedige mænd på det tørre græstæppe. Kampen kunne nemt have endt 10-8 men endte i stedet med en nedsabling af Hybris på 6-1. Nicolaj Hermansen opnåede LevelUp til niveau 36. Sublimt.












































































































