2 - 2
(1 - 2)
Half Men Half Biscuits
NETS Oldboys
Ligakamp i Oldboys Ligaen
Espelunden på kunstgræs
Mandag den 16. april 2018
Kampstart kl. 19.20
Ligakamp i Oldboys Ligaen
Mandag den 16. april 2018
Kampstart kl. 19.20
Espelunden på kunstgræs
Uafgjort i tæt opgør
En stor kamp blev det aldrig til trods for perfekte forhold. Modsat åbningskampen i sidste uge er kunstgræsbanen i Espelunden en drøm at boltre sig på - og vejret var solrigt, lunt, uden nedbør og vind. Perfekt. Starten tilhørte NETS Oldboys, mest fordi vi ikke var oplagte. Vi lagde ikke tilstrækkelig energi i spillet, og NETS kom forholdsvist hurtigt på 1-0 efter koks mellem Claudius Larson og Lars-Martin Søderlund. Et lidt for nemt mål. Føringen blev desværre doblet ved et fladt hårdt spark fra spids vinkel. Sporadiske forsøg var, hvad vi diskede op med før pausen, og kun fordi Søren Boysen (med hold i nakken i øvrigt) var opmærksom, opdagede han, at deres målmand ville kaste bolden af sted til en forsvarsspiller. Søren var helt tæt ved målmanden og kunne lynsnart skubbe bolden over stregen, netop efter målmanden slap den. Dette skete blot et minut før pausefløjtet.
I 2. halvleg oppede vi os noget og fik mere vilje og energi i spillet. Vi drev bolden fremad og kom til en del pæne chancer. Bl.a. havde Claudius Larson et hårdt forsøg på roden af den ene stolpe. Dog var NETS stadig farlige og kom også frem til deres muligheder. Lars-Martin Søderlund demonstrerede sine hurtige reflekser og afviste i fællesskab med et mere aggressivt forsvar flere scoringer til dagens modstander. Forholdsvist sent i kampen faldt udligningen igen ved Søren Boysen efter assist fra Claudius Larson. Holdets 9. uafgjorte kamp all time sikrede os sæsonens 4. point.