Viljen kom efter pausen

FC Dyring, som for os var et helt nyt bekendtskab, ventede på den anden side af midterlinjen. Et fysisk stærkt hold med masser af løb og stærk attitude. Vi startede egentligt udmærket, men efter kort tid stod det klart, at FC Dyring havde mere at byde på i en 1. halvleg, hvor for mange af vores afleveringer ikke "sad lige i skabet" - mange var for kraftsløse, vi var unødigt nervøse og fik ikke rigtig vores spil til at hænge sammen. Et par gange var usikkerheden i forsvaret til at føle på og kostede gode chancer til opponenten, som lavede to flotte mål i indledende halvdel. Det første efter hurtigt småspil - en hælaflevering og en sikker afslutning. Det andet efter hjørnespark og sikkert hovedstød. Dyring havde langt de fleste og største muligheder i denne fase af opgøret. Søren Boysen måtte udgå sent i halvlegen efter sammenstød og kom ikke på banen igen. Nede 0-2 ved pausen.

Vi måtte finde mere energi og vilje - og det gjorde vi så. 2. halvleg var helt lige - vi skabte chancer og fik meget bedre flow i vores spil. Morten Østergaard, som var blevet sin skade helt kvit, leverede måske karrierens bedste mål på en fuldt kontrolleret, flad og hård afslutning i det venstre nedre målhjørne blandt mange folk foran mål. Selvsamme Morten Østergaard fik så som blot den 3. spiller all time scoret i eget net - og det endda på et snittet hovedstød. Målvogter Lars-Martin Søderlund var sagesløs. Deres målmand blev tilsyneladende skadet i en ufarlig situation og humpede noget rundt resten af kampen. Han kunne ikke udskiftes, da truppen blot talte 7 spillere. Desværre fik vi ikke testet ham nok, kampen forvitrede - og dommerens fløjte blæste sit sidste hvin ud i den lange sommernat. Nederlaget på 1-3 var vel passende.

Forfatter Claudius Larson

305 ord  /  LIX 36 (Middel)