6 - 0
(3 - 0)
Half Men Half Biscuits
Gribben Fodbold
Ligakamp i Veteran A
Valby på kunstgræs
Fredag den 7. oktober 2022
Kampstart kl. 19.50
Ligakamp i Veteran A
Fredag den 7. oktober 2022
Kampstart kl. 19.50
Valby på kunstgræs
Gribbene nedlagt
Inden dagens kamp mod Gribbene blev det taktiske oplæg fremlagt. Vi skulle være klar fra start og ikke trække kæderne for langt fra hinanden. Simpelt men ikke desto mindre det vi lykkedes med fra start. Gribbene virkede modsat ikke helt oppe i gear. Vi flyttede bolden godt rundt og havde fra start et par skud mod Gribbenes mål. Efter 10-15 minutter får vi sat et godt angreb op fra højre side, hvor Mark Jaqué sætter Nikolai Winther godt op mod mål. Nikolai sender en god afslutning afsted mod mål, som bliver pareret og havner lige uden for det lille felt, hvor Søren Boysen opsnapper bolden og med venstre-skøjten hurtigt får sendt bolden i mål. 1-0 og moralen er høj. Gribbene virker lettere overrasket og prøver at slå tilbage, men vores defensiv fungerer yderst effektivt - og vi holder Gribbene fra chancer. Vi får desuden skiftet godt ud, så tempoet forbliver højt. Om det er udskiftningerne, der gør det eller bare et tilfælde, er svært at tolke, men ikke desto mindre er det vores to stoppere, der i en situation ender i angreb mod Gribbenes mål, hvor Michael K. Jensen lægger en bold ind til en medspiller, der som en anden Haaland sætter bolden ind til 2-0? Efterfølgende trykker gribbene endnu mere på, og deres største chance er et hårdt langskud mod højre side af vores mål, som Niels Aarslew eminent får lappen på og vipper lige over overliggeren. En klasseredning. Vi lykkedes også med endnu et par angreb og lige inden halvleg ved infight lige uden for gribbenes felt, vælger Mark Jaqué at vise os alle sammen, hvor højt han kan sparke bolden op i luften. En umiddelbar vurdering er, at de fleste spillere på banen mister bolden af syne et øjeblik. Måske pga. de lavtliggende skyer, men da ballonbolden vælger at vende tilbage til Jorden, bliver Gribbenes målmand set med udstrakte arme mod himlen gående baglæns tilbage mod sit mål. I et mislykkedes forsøg på at gribe bolden bag om hovedet, suser kuglen med projektilagtig fart mellem hænderne på keeperen snært forbi overliggeren, ned på målstregen og bouncher op på overliggeren og i mål. Vanvittigt mål, der ikke lige vil gå i glemmebogen foreløbig. Foran 3-0 går vi til halvleg.
Gribbene prøver i 2. halvleg at mobilisere et modsvar, men med solidt forsvar og god fight holder vi dem stangen. Nikolai Winther bliver uheldigvis skadet i en herretakling og må se resten af kampen fra sidelinjen. Utroligt nok lykkedes vi med at øge føringen til 4-0. Mark Jaqué prikker bolden i mål sat godt op af Peter Due, der utrætteligt tager det ene lange løb efter det andet på kanten. Vi får sat adskillige gode angreb op - og på et tidspunkt hvor bolden er i luften inde i Gribbenes felt, sætter Mark Jaqué et velplaceret hovedstød afsted, som målmanden kun lige får fingerspidserne på, men bolden fortsætter mod nettet og sejler i mål. Hermed fuldender Mark hattricket og øger stillingen til 5-0. I denne del af kampen er Gribbene maks frustreret og selvdestruerer ved gentagne ytringer mod dommeren, som er nødsaget til at agere og korrekt uddeler et gult kort efter en hævnakt / glidende takling fra deres iltre midtbanemand. Umiddelbart efter endt straf til Gribbene blæser de nu igen til angreb, men endnu en grip går alt for hårdt til Mark Jaqué - og dommeren er konsekvent og deler endnu en ostemad ud til modstanderen. I den efterfølgende del af kampen styrer vi spillet 100% og har adskillige muligheder for at øge føringen yderligere. Michael K. Jensen bliver bl.a. set helt oppe ved kanten af Gribbenes felt og har en god mulighed. Vi er desuden flere gange i stort overtal med bolden mod Gribbenes mål men mangler lidt coolness. Ved en episode hvor dommeren (der gennem hele kampen har modtaget beklagelser fra Gribbene) ændrer en hjørnesparkskendelse til vores fordel efter fairplay fra en grip, roser han (dommeren) Gribbene for for en gangs skyld ikke at brokke sig, hvilket får de topfrustrerede gribbeforsvarere til at miste fokus og snakke fodbold. Mark Jaqué får hurtigt afviklet hjørnesparket og sender bolden ind i det lille felt til Jens Andersen, der sætter sig igennem og får sat bolden i kassen til 6-0, der også bliver kampens resultat.