
7 - 2
(4 - 1)

Half Men Half Biscuits
Cph Celtic
Ligakamp i Superveteran
Valby på kunstgræs
Onsdag den 23. april 2025
Kampstart kl. 17.30
Ligakamp i Superveteran
Onsdag den 23. april 2025
Kampstart kl. 17.30
Valby på kunstgræs
Skotterne blev overrumplet af saftige halve mænd
Smukt forårsvejr og en velplejet kunstgræsgrønsvær var omgivelserne til vores jomfru-træfning mod Cph Celtic. Vores talstærke trup på de maksimale ti spillere skulle op imod de otte grønne på det "skotske" hold. Vi famlede lidt i starten med balancen men fandt den mere og bedre henover den time, som kampen varede. Vi var det dominerende hold i godt 80 af kampen - kun kortvarigt her og der mistede vi initiativet til skotterne. Feedet vidner om måltørst i kampens første 6. del, da hele tre af vores scoringer falder netop her (det 3.-9. minut). Celtic truede til tider vores mål - og det var primært en enkelt spiller, som havde den fornødne pondus til at overvælde os. Stor, stærk og klog var han - ikke videre adræt eller hurtig.
Lars-Martin Søderlund på mål var ikke ofte i aktion denne aften. Han kunne rimeligvis ikke lastes for deres to scoringer. Til gengæld reddede han Søren Boysen i at lave sit første selvmål med en hurtig dobbelt-redning.
Kristian H. Nielsen, som denne aften bar anførerbindet for 10. gang i en flot karriere, var som altid dedikeret og engageret. Han udlagde strategien forud for kampen og gik forrest i nærkampene. Ind imellem bevægede legenden sig over midten i jagten på det forjættede mål. Han har nu været målløs i 112 kampe eller 9 år som man vil.
Lars Hemmingsen, den nye dreng i klassen, viste igen sine åbenlyse styrker frem. Hans timede indgriben, hans snusfornuft, hans høje og kompetente hovedspil og hans evne til de kloge valg gør ham til at fantastisk aktiv for de lilla - eller ethvert hold selvsagt.
Søren Boysen, som denne aften scorede to og assisterede et mål løb godt og meget denne aften. Hans arbejdsradius strækker sig vidt fra hans primære kantposition - og arbejdet er både ved fødderne og i luften.
Tomas Rasmussen er altid løbevillig - og denne kamp var ingen undtagelse. Hans førsteberøringer er blevet bedre som denne første måned er gået - og så scorede han et glimrende mål (sit mål nr. 25) efter et tilkæmpet oplæg fra TommyGun.
Nicolaj Hermansen er en af truppens mest alsidige spillere. Man kan kun slippe godt afsted med at slippe ham løs hvor som helst på banen. Han var motiveret, bandt spillet godt sammen og var lidt over det hele - både forsvarende og angribende.
Nikolai Winther - vores vildmand - assisterer mere end han scorer, hvorfor det også var et rigtigt træk af ledelsen at omskole ham fra angriber til midtbanemand. I dette opgør assisterede han to mål - henholsvis det første og det sidste mål. Det skal dog ikke tage noget fra hans målnæse, for han er altid målrettet i sin indsats.
Christian Mahrt, som har lidt og fortsat lider af problemer med forstrækninger og overbelastninger forskellige steder i bentøjet, bidrog stærkt på hans vante plads foran forsvaret. Han gav alt, hvad han havde i sig. Det blev også det aftenens frækkeste assist med hælen mellem et par modstanderben til en af franskmandens mange træffere.
Tommy Bigom udviste en dejlig gnist og et stort og pågående arbejde - og så efterlyste han til tider et større fælles pres fra de lilla. Han scorede til 2-0 og lavede to assist - alt sammen i 1. halvleg. Tommy er de halves evige måltrussel.
Mark Jaqué, nu åbenbart også kaldet "Baby-Jaqué", lavede sit 9. hattrick i hans tid hos halflingerne - en stor præstation. Det sidste af målene blev sat ind med stiv tå - måske som et udtryk for frustrationen over den byge af lige-ved-og-næsten skud-på-mål fra de lilla kampen igennem. Topscoren fra 2023 er en værdig konkurrent til målmaskinen Bigom udi scoringens ædle kunst.
Lidt statistik som afrunding. Gennemsnitsalderen var ganske lav denne aften - helt nede på 47 år og 308 dage, mens XP-gennemsnitslevel var 34,30. Med resultatet er vores målscorer i 212 ligakampe all time 670-670, det var vores 50. sejr i Valby og vores kamp nr. 50 spillet med et starttidspunkt før kl. 18.00. Statistik er skønt.
