De brændte chancers kamp

Solen skinnede, og motivationen var i top, da vi løb på banen mod FC Keolis Stamholmen. I årets første kamp tabte vi til dem med 3-4 - efter at have ført 3-1 ved pausen. Vi var fast besluttede på at revanchere dette ærgelige nederlag. Det startede godt med et hurtigt mål af Tommy Bigom, men FC Keolis udlignede umiddelbart efter og viste, at de er et stærkt hold, som formår at spille bolden hurtigt rundt og skabe farlige chancer. Netop de egenskaber som førte til nederlaget for to måneder siden. Men vi ville det anderledes denne gang og med en fantastisk fighterindsats, tætte markeringer og et massivt pres højt oppe på banen, lykkedes det at ødelægge FC Keolis’ polerede pasningsspil.

Det førte til mange chancer. Rigtig, rigtig mange. 1-1 blev til 5-1 kort inde i 2. halvleg og vores topscorer, som på dette tidspunkt i kampen havde scoret 3 mål, havde en enestående mulighed for at at slå én af klubbens ikoniske rekorder: Claus Reichs fantastiske kamp fra 2012, hvor han scorede hele 7 mål mod Onsdagssneglene. Denne rekord burde være blevet slået i aften. Der blev produceret chancer på samlebånd, og de blev større og større, men det gjorde afbrænderne også, og bolden ville bare ikke ind igen. I stedet opstod der helt unødig spænding i slutfasen, hvor FC Keolis reducerede 2 gange til slutresultatet 5-3. En fuldt fortjent men alt for lille sejr.

Forfatter Peter Due

238 ord  /  LIX 36 (Middel)