5 - 3
(1 - 0)
Half Men Half Biscuits
RKS
Ligakamp i Superoldboys Ligaen
Espelunden på græs
Tirsdag den 27. april 2021
Kampstart kl. 18.25
Ligakamp i Superoldboys Ligaen
Tirsdag den 27. april 2021
Kampstart kl. 18.25
Espelunden på græs
Insisterende kandidatur på årets referencekamp
Efter et par skuffende resultater og begyndende tematiseren og muren på de sociale medier om hvorvidt de halve mænd skulle betragtes som bundhold, steppede holdet op og leverede et insisterende kandidatur på årets referencekamp. Fra starten af kampen leverede de halve kiks en koncentreret og solid indsats. I det kollektive forsvarsspil blev der byttet godt rundt og kommunikeret godt, hvilket holdt RKS væk fra de største chancer. Offensivt var de halve kiks især farlige på hurtige omstillinger - og det var netop ved en sådan, at 1-0 målet blev sat ind. En nærmest uhørt dynamisk og velspillende Nikolai Winther gjorde det til 1-0 på oplæg fra Nicolaj Hermansen - og han sender dermed et stærkt signal til holdets normale topscorer, som havde prioriteret de hjemlige tiårsjubilæums-eskapader. I slutningen af 1. halvleg måtte Morten Østergaard lade sig udskifte, med hvad der formodes at være en fibersprængning i rygmuskulaturen. 1. halvleg sluttede med et kuriosum fra dommeren, der fløjtede af efter beskedne 22 1/2 minutters spil.
2. halvleg bød på indædt fight og flotte mål. I stedet for at forsøge at spille sig frem til en 100% chance gjorde Nicolaj Hermansen det helt rigtige og sparkede knaldhårdt i knæhøjde fra mellemdistancen uden chance for RKS-målmanden, 2-0. De halve kiks kom også i front med tre ved et mønsterangreb, hvor både Michael K. Jensen, Jens Andersen og Nikolai Winther var arkitekterne bag. Michael lagde bolden frem centralt på banen, hvor Jens med en genial kropsscreeningsfinte sørgede for at Winther fik det frie rum til at sætte chancen op, som Tomas Rasmussen sikkert og satset fik prikket det sidste stykke over stregen. En situation som viser at Tomas er 100% mentalt klar oven på sit længere skadeforløb. Efter 3-0 blev vi ramt af den klassiske Richard Møller Nielsen effekt - og efter 30 sekunder stod den 3-1. Selvom RKS imod slutningen af kampen fik ekstra kræfter - og kiksene brugte deres uden udskiftere, så lykkedes det at sikre sejren ved hjælp af især fight og farlige kontraangreb – slutresultat 5-3.