Nyheder
I går
Læs mere
Topholdet nedlagt
Hakoah er tophold i ligaen og havde før denne aften vundet alle deres kampe. Halflingerne spolerede den ellers så uspolerede række af sejre ved at knuse dem med imponerende 5-1. Sejren blev hjemført efter en overbevisende 1. halvleg, som endte med hele 4-0 til de lilla. Hakoah havde blot lukket ét mål ind før mødet med kiksene, hvilket kun sætter sejren yderligere i relief. To badges blev uddelt efter kampen. Nicolaj Hermansen, som har været flittigt spillende i år, rundede sin kamp nr. 50 for vores stolte hold. Det udløser et 2-stjernet badge for kampe. Angrebs-ikonet Tommy Bigom assisterede mål nr. 100, hvilket bliver til et 4-stjernet badge i kategorien. Det er han den første til nogensinde at præstere. To level-risers blev det også til. Viceanfører Kristian H. Nielsen er nu i level 49, mens Søren Boysen er i level 53. Tillykke til både badge-modtagere og levelups.
14. maj 2025
Læs mere
Søren Boysen og resten af de lilla trynede Fusion 06
Søren Boysen overstrålede alt og alle denne aften i Valby. Han scorede det nok hurtigste mål, Half Men Half Biscuits nogensinde har scoret. Det tog blot 7 sekunder. Han lavede 4 mål i alt og rundede dermed også sit 6. hattrick - det sidste af målene blev sat ind på straffespark - det 6. af 6 mulige. Han fik 19 stemmer, hvilket er klubrekord. Faktisk overgik han den hidtidige rekord med imponerende 3 stemmer - nærmest en umulighed. Begefter udtalte han, at det var en holdindsats. En beskeden mand ham Søren fra Hedehusene. To et-stjernet badges blev det også til - begge for 25 assists til henholdsvis Mark Jaqué og Tomas Rasmussen. Stærkt. Tre levelups bød kampen såmænd også på. Den store forsvarskleppert Lars Hemmingsen strøg op i level 5, franskmanden Mark Jaqué er nu i level 34 og angrebsesset Tommy Bigom bragede en ny level-rekord hjem, da han hoppede op i "frække" level 69. Topgodt af de tre gentlemen.
13. maj 2025
Læs mere
Pokalmodstander fundet
Når Half Men Half Biscuits i kvartfinalen atter skal spille pokalfodbold, bliver modstanderen Cph Celtic, hvilket er lidt pudsigt, eftersom netop Cph Celtic trak sig i forrige runde - hvor lige præcis vi skulle have spillet mod dem. Sagen er den, at Celtic stiller op med hele fire hold i OldboysPlus-pokalen. Alle fire kvartfinaler spilles mandag den 16. juni - og programmet ser således ud. Half Men Half Biscuits vs Cph Celtic 1 ... Cph Celtic 2 vs Cph Celtic 3 ... Sunclass Airlines vs FC Bettyzoo ... FC Rut vs De Røde Djævle.
11. maj 2025
Læs mere
Stor rabat på Softshelljakke
Lige nu kan du spare hele 15 pct på den helt enestående Softshelljakke, så slå til nu og gør et kup. Tilbuddet løber til og med på fredag den 15. maj. Jakken er vind- og vandafvisende med blød fleece på indersiden og med gennemgående lynlås. Jakken er i 92 pct polyester og 8 pct elastan med Half Men Half Biscuits’ emblem og personlige initialer på brystet. Endvidere kan du også med største fordel investere i årets sæsonkort, der giver fuld adgang til alle Half Men Half Biscuits’ kampe - og det i alle turneringer. Årest sæsonkortfest, som i år tænkes afholdt til en oktoberfest, kræver et købt sæsonkort pr. deltager. Du kan f.eks. invitere konen, kæresten eller eks’en med.
9. maj 2025
Læs mere
Pokalkampen på mandag vundet uden kamp
På mandag (den 12. maj) skulle vi have spillet mod Cph Celtic i pokalturneringens 2. opgave. Den kamp er desværre blevet aflyst, da vores modstander ikke kan stille hold. Angiveligt er tre fjerdedele af holdet på rejse. Det betyder, at vi vinder kampen på papiret og avancerer uhindret til kvartfinalen - en kamp, der spilles mandag den 16. juni. Modstanderen er endnu ukendt men bliver enten Cph Celtic (de har flere hold med i turneringen) eller Lokomotiv Omkast.
9. maj 2025
Læs mere
Knebent nederlag til gammel arvefjende
Så kom dagen, hvor de halve skulle op mod charterselskabet, Sunclass - en længe ventet kamp. Solen skinnede mest på vores orange modstander, som vandt noget ufortjent med 2-1. Storspil fra de lilla 2. halvleg igennem med et hav af uudnyttede chancer til følge. Et enkelt badge (5-stjernet) blev det til, da kampens spiller Michael K. Jensen rundede 500 stemmer, som den blot 3. spiller i historien. Dybt imponerende. Tre spillere voksede i level, Nicolaj Hermansen (the Herminator) steg til level 27, Nikolai Winther steg til level 35 - og føromtalte Michael K. Jensen steg til level 48. Stærkt.