2 - 1
(1 - 1)
Half Men Half Biscuits
Arriva IF Ryvang
Ligakamp i Superoldboys Ligaen
Espelunden på græs
Tirsdag den 16. april 2019
Kampstart kl. 19.20
Ligakamp i Superoldboys Ligaen
Tirsdag den 16. april 2019
Kampstart kl. 19.20
Espelunden på græs
Så kom forløsningen endelig
På en flot men kold påskeaften på Espelunden i Rødovre fik de halve kiks sæsonens første sejr med 2-1 over Arriva IF Ryvang. Den lange række af kampe uden sejr blev endeligt brudt, hvor Michael K. Jensen spillede sin kamp nr. 50. De halve kiks var klar fra start, og imens Arriva diskuterede, hvor de forskellige spillere skulle placeres i bussen, opfangede Nikolai Winther smart en fremlægning til målmanden og spillede koldt Tommy Bigom fri til 1-0. Kampen bar præg af at være tidlig på sæsonen, i og med at der manglede ro i opspillet. Når de halve kiks spillede bolden frem, føltes det lidt som at sidde i bus 5C på Nørrebrogade. Dette betød, at på trods af ok plads i bussen, blev der ikke skabt mange chancer til kiksene. Det kollektive forsvarsspil og de individuelle færdigheder var dog på plads, således at bussen syntes at holde for rødt. Det var tydeligt, at så snart kommunikationen var på plads, så excellerede de rutinerede forsvarsspillere. Sidst i halvlegen blev et øjebliks uskarphed dog udnyttet af holdet, der burde spille i gult og rødt, da et langt indkast blev fejlbedømt af Jens Andersen i målet, som ved denne situation lavede kampens eneste fejl. 1-1 ved pausen.
Anden halveg lå længe på vippen - men med et lille overtag til de halve kiks. Arriva var mest farlige, når de udførte et af deres mange gode hjørnespark, imens de halve kiks manglede skarpheden. Midt i 2. halveg kom forløsningen dog, som når S-bussen endeligt får sat sig i gear. Peter Due fik drevet bolden flot frem i siden, og på det helt rigtige tidspunkt spillede han på tværs til Tommy Bigom, som stensikkert udnyttede muligheden til 2-1. Resten af kampen bød på en del chancer til kiksene, som dog måtte nøjes med en stensikker arbejdsindsats, hvor der blev rykket sammen i bussen.