Æv - endnu et surt nederlag

Referatskribenten må starte med at beklage et par ting. Punkt 1. Jeg havde simpelthen set forkert på starttidspunktet for kampen - og havde proklameret, at jeg ville være fremme kl. 17.30. Jeg blev noget overrasket over, at kampen var startet, da jeg ankom. Jeg skal vist ha’ mere styrke i mine kontaktlinser. Punkt 2. Da jeg efterfølgende skulle skrive referat om torsdagen, blev jeg ramt af høj feber og har ligget underdrejet, så derfor har jeg været længere end forventet om at få skrevet. Godt pumpet af Panodil og kamillete er jeg nu endelig ved tasterne.

Da vi indledte vores sæson i DAI-regi, var det netop FC Olfomo vi mødte - og dengang vandt vi sikkert 5-1. Denne onsdag i Valby var det ikke lige dagen, hvor vi ramte det samme niveau. Vi startede egentlig godt og havde fint sammenspil, men vores afleveringer begyndte at halte - og Olfomo fik nemmere og nemmere ved at erobre og presse. 15 minutter inde i kampen får de et hjørnespark - og en af deres høje spillere formår at heade den i nettet. 1-0. Vi presser fint op igen - og snart har vi en stor mulighed for at udligne, da Tommy Bigom med en smart frisparks-kombination spiller Mark Jaqué helt fri. Bolden bliver dog sendt over mål. Vi går til pause en enkelt bagud.

I 2. halvleg kommer Olfomo med flere nærgående forsøg - og Lars-Martin Søderlund må være vågen. Dog får de et irriterende mål til 2-0, som Lars-Martin burde have afværget. Vi har stadig troen på det og presser nu op med fuld styrke med gode afleveringer og nærgående forsøg til følge. Det resulterer i et straffespark, da Tommy Bigom bliver trukket ned i feltet. Det er Mark Jaqué der med sikkerhed eksekverer det til reducering 1-2. Bedst som vi har troen på det og presser op, bliver vi fanget - og de får en friløber to mand mod en sagesløs keeper. 3-1. Vi trykker fortsat på - og Jens Andersen har et dejligt skud på overliggeren. Desværre ikke overligger ind men overligger ud. Kort efter denne episode bliver Peter Due ramt i ansigtet af en modspiller, der helt hen i vejret saksesparker. Peter må forlade banen og direkte til tandlægen. Vi frygter det værste. Heldigvis får vi en go’ melding, at de har formået at fastgøre hans løse fortand. I slutningen af kampen får Olfomo frispark tæt på mål og med en indøvet detalje bliver vi snydt. De cementerer kampen til 4-1. Det er utroligt, at vores spil kan være så varierende. Den ene kamp fungerer alt - og i den næste kan vi bare ikke score eller ramme hinanden med præcision. Morten Østergaard blev fortjent MoM.

Forfatter Lars-Martin Søderlund

452 ord  /  LIX 32 (Let)