2 - 2
(0 - 0)
Half Men Half Biscuits
DBE 2011
Ligakamp i Veteran A
Valby på kunstgræs
Mandag den 26. august 2024
Kampstart kl. 18.40
Ligakamp i Veteran A
Mandag den 26. august 2024
Kampstart kl. 18.40
Valby på kunstgræs
Outrageous dommer
Lækkert sensommer-fodboldvejr på en perfekt kunstgræsbane i Valby med en stærk lilla energi i luften, var omstændighederne omkring veteran-opgøret mellem Half Men Half Biscuits og DBE 2011 i denne anden efterårskamp. Vores 10 mand store trup var parat til at revanchere efterårets første kamp og nederlag for godt to uger tilbage.
Det startede forrygende med puls og nerve, som bragte os overtaget fra start. Vi producerede pæne muligheder langt hen i 1. halvleg, men afslutnings-præcisionen udeblev. I en kortere periode på godt 5 minutter fik DBE fat og pressede os gevaldigt i en fler-forsøgs tumultarisk angrebs-sekvens. Vi overlevede og slap med skrækken så at sige. I 1. halvleg lærte vi også, at DBE er ganske gode, når de får plads, at de ikke fungerer særlig godt under pres - og at de til tider er for langsomme i deres egen boldomgang. 1. halvleg var ganske underholdende med flere seværdige begivenheder - ingen af disse var dog materiale for Livefeedet.
2. halvleg derimod nærmest eksploderede med Livefeed-indberetninger. Den første faldt efter blot 1 minut, da evig farlige Tommy Bigom åbnede kampens målkonto. Han driblede frem og tilbage så til siden og til siden - og så skød han med højreskøjten og bragte halflingerne på 1-0. Det lidt fedtede oplæg var af Kristian H. Nielsen på en lang fremlægning. Glæden fyldte i halvmændenes kroppe - men desværre kun kort. Minuttet efter straffede DBE os efter en usikkerhed og et ukonsekvent væk-spark. Stillingen var nu 1-1. Heldigvis havde Tommy Bigom mere saft i højrestøvlen, hvorfor han i det 37. minut scorede fra halvspids vinkel med stor kraft til 2-1 efter et stærkt samarbejde med Søren Boysen som assistør. Det næste, der skete, var virkeligt mærkeligt. Dommeren trak ikke bare et, ikke to men hele tre gule kort op af lommen forholdsvist kort efter hinanden. Alle tre kort tilfaldt os i skikkelse af Tomas Rasmussen, Michael K. Jensen og Kristian H. Nielsen. Der var så absolut ikke forseelser til to af kortene - måske Kristians var ok. Samlet set oplevede vi 13 undertalsminutter i løbet af halvlegens 30 spilleminutter svarende til omtrent 43 procent. Vi stod godt imod presset i undertalsperioden - kun til næsten allersidst helt præcist i det 57. minut udlignede DBE til 2-2. De fastholdt trykket mod os og fremtvang en sidste mulighed i de svindende sekunder. En fuldstændig fantastisk redning fra sidsteskansen Niels Aarslew, forhindrede katastofen. Niels måtte kaste sig bagover og med det yderste af handskerne virfede han kuglen langst mållinjen og lavede en redning, der var værdig til tv. Kampens slutresultat stod fast på 2-2.