1 - 6
(1 - 3)
Half Men Half Biscuits
Søværnets IF
Ligakamp i Superoldboys Ligaen
Kløvermarken på kunstgræs
Torsdag den 2. maj 2019
Kampstart kl. 17.30
Ligakamp i Superoldboys Ligaen
Torsdag den 2. maj 2019
Kampstart kl. 17.30
Kløvermarken på kunstgræs
En rigtig øv-aften
Det var ikke det store fodboldspil, der prægede aftenens kamp mod Søværnets IF - hvis man skal sige det lidt forsigtigt. Faktisk hang ikke meget sammen for mændene i lilla - flere spillere døjede med forskelligt ubehag, syntes uoplagte eller trætte. Et lyspunkt var dog holdets nye signing, Nicolaj Hermansen, som arbejdede godt i sin debut og hurtigt faldt til hos de halve mænd. Han reducerede endda til 1-3 hen mod slutningen af 1. halvleg, som var stillingen ved pausen. Søværnets 3 mål afslørede et unormalt svagt forsvar hos kiksene. Søren Boysen havde en god mulighed før pause-teen, da han skød på stolpen.
Efter pausen startede vi mere energisk og fik samlet os lidt op. Vi kom frem til mere, men vi var ikke farlige nok. Peter Due viste sig frem i denne 2. halvleg som noget af en kreatør med flere snørklede driblinger. Halvlegen bød også på endnu 3 Søværns-mål - et af dem på en ganske unfair facon, da en af deres angribere lokkede Kristian H. Nielsen til at tro, at han var medspiller. Mod slutningen fik Søren Boysen en mindre forstrækning, mens Morten Østergaard fik en kraftig fibersprængning blot få sekunder før slutfløjtet. Kampen sluttede med de triste cifre 1-6.