5 - 4
(1 - 4)
Half Men Half Biscuits
Mærsk IF
Ligakamp i Oldboys Ligaen
Kløvermarken på græs
Tirsdag den 20. juni 2017
Kampstart kl. 19.20
Ligakamp i Oldboys Ligaen
Tirsdag den 20. juni 2017
Kampstart kl. 19.20
Kløvermarken på græs
Historien gentog sig fra seneste kamp
Forårets sidste opgave bød på et mindeværdigt comeback efter sæsonens dårligste start på en kamp. Det meste af spillet sejlede - og med en godt spillende angriber kom Mærsk IF hurtigt i front 3-0. Mærsk udnyttede den stærke medvind og de mange fejl på bedste vis. De halve kiks vågnede dog op og fik pyntet på stillingen ved et flot angreb efter en lang stikning til Tomas Rasmussen, som flot satte Tommy Bigom op til scoring. Målet blev desværre hurtigt fulgt af endnu en scoring til Mærsk og bagud 1-4, syntes alt håb ude.
Analyserne i pausen så dog ud til at virke i 2. halvleg og med endnu en scoring af topscoreren, åbnede kampen op. I medvinden blev et træt Mærsk-hold presset længere og længere tilbage. Tomas Rasmussen udnyttede en flot frispilning via inderstolpen til 4-3. Ved 4-4 udligningen tog Kristian H. Nielsen et sjældent rush op ad banen og forsøgte en fremlægning til Tommy Bigom. Vinklen blev dog lidt spids og endte i kollision med modstanderens målmand. Kristian H. Nielsen fandt kynismen og udnyttede forvirringen til at fremtvinge et selvmål. Da Tommy Bigom til sidst på oplæg fra Søren Becker satte bolden i nettet på en halvskadet målmand, var comebacket fuldendt. Endnu en gang viste de halve kiks, at de ikke formår at styre spillet som favoritter, men de viser samtidig, at kynismen aldrig er set bedre. Sejren i forårets sidste kamp blev fejret på behørig vis med burger, bajere og bestikkelse af en ansat i baren ved Kløvermarken. God sommerpause som tophold.