6 - 4
(2 - 3)
Half Men Half Biscuits
Sydens Feriehuse
Ligakamp i Superoldboys Ligaen
Espelunden på kunstgræs
Tirsdag den 25. juni 2019
Kampstart kl. 17.30
Ligakamp i Superoldboys Ligaen
Tirsdag den 25. juni 2019
Kampstart kl. 17.30
Espelunden på kunstgræs
Sommerbold
Måske på årets varmeste sommerdag skulle Half Men Half Biscuits spille den sidste kamp inden sommerferien. En sejr ville betyde, at Half Men kunne holde sommerpause på 2. pladsen med 24 point - men kampens modstander, Sydens Feriehuse, ville heldigvis ikke overgive sig uden kamp. Forfatteren til nærværende referat ved ikke, om det var varmen, der drillede, men Half Men virkede noget sløve fra starten, og da der blev begået et lidt dumt straffespark til Sydens Feriehuse efter bare 2 minutter, kom Half Men meget hurtigt bagud - og der gik desværre ikke lang tid, inden det også stod 0-2. Søren "assist" Becker ville det dog anderledes, og i dag lavede han ikke mindre end 4 oplæg, som udmøntede mål. Det første med en lang aflevering på tværs over målet, som Tommy Bigom på smukkeste vis hoppede op og headede ind til 1-2. Lidt senere endnu en elegant aflevering, som vores nye signing, Janus Clemmensen, på overbevisende manér bankede ind til 2-2. Sydens Feriehuse kæmpede dog godt videre - og Half Men var bagud 2-3 ved pausen.
Med god fight fortsatte Half Men, og Tommy Bigom scorede på flotteste vis med hælen gennnem målmandens ben, hvorefter bolden til sidst ramte stolpen og trillede over stregen til 4-3. Der blev kæmpet godt i varmen, og ved stillingen 4-4 ville vores nyeste spiller, Janus Clemmensen, gerne vise, hvorfor netop han er blevet hentet til holdet. Han driblede en meget lang tur fra eget felt, forbi 5-6 modstandere og lagde en flot aflevering til Tommy Bigom, som scorede til 5-4. Dagens sidste scoring blev sat ind af Nikolai Winther, som modtog en tunnel-aflevering fra Jens Andersen. Kampen sluttede 6-4, og nu ligger Half Men nr. 2 i Superoldboys Ligaen efter 6 sejre i træk (målt på afviklede kampe). Sejren blev efterfølgende nydt i solens varme med en pølle og en meget kold fadøl.