De vigtigste 60 minutter

Efter den højtidelige ceremoni fra kampens dommer blev der fløjtet til kamp på de neddelte busdæk i Valby Idrætspark. De halve kiks manglede fra start skarphed, konsekvens, pågåenhed og taktisk afstemning - og således blev det De Onde Fødder, som satte sig på kampens begyndelse. Med et svirp og snert blev det 1-0 til Fødderne efter et langskud, som sad så godt, at det overraskede en ellers stærkt spillende Claudius Larson i målet. Kort efter var der igen fare på færde i Kiksenes felt - ved en ren og skær tilfældighed dumpede bolden ned midt i feltet - og med en flugtning blev det 2-0. Selvom kiksene stille og roligt løftede spillet, som halvlegen skred frem og ligeledes fik produceret gode chancer fra både Tomas Rasmussen, Tommy Bigom, Nicolaj Hermansen og Kristian H. Nielsen, så manglede enten den sidste skarphed, eller også stod en fremragende målmand i vejen. Da det inden pausen blev 3-0, var der lagt op til den helt store skideballe fra anfører Jens Andersen. Med ild i øjnene og Olsen Banden-værdige gloser blev der fyret op for truppen. Det var som om, Jens Andersen lod sig inspirere til at sige alt det modsatte af, hvad kampens dommer havde lullet os i søvn med inden kampen.

2. halvleg skulle vise sig som et langt stormløb imod De Onde Fødders mål. Der blev gået til den - og mange gode angreb blev sat op. Når De Onde Fødder prøvede sig med lange bolde frem, blev dette stille og roligt pillet fra hinanden af et i 2. halvleg velorganiseret og kollektivt forsvarende og genpressende kiksehold. På midtbanen regerede den senere kampens spiller, Nicolaj Hermansen, og han lignede en, som havde en tysk gegenpress-træner direkte i øregangen. Det blev både til en reducering på oplæg fra Mark Jaqué og til en masse lige-ved-og-næsten, hvor det især var De Onde Fødders målmand, som viste et tårnhøjt niveau. Derved endte en velspillet og underholdende kamp med et nederlag til Kiksene på 3-1.

Forfatter Kristian H. Nielsen

332 ord  /  LIX 46 (Svær)