Det var varmt - det var vildt

Denne aften var varm og smuk, ligesom en ung og slank skønhed elegant og jomfrueligt hoppende afsted i en alt for kort sommerkjole. De fremmødte spillere udviste gejst og engagement fra allerførste fløjt og løb, når der skulle løbes - også tilbage i banen for at bidrage med de defensive opgaver. Kun sjældent oplevede vi undertalssituationer i forsvaret, hvilket ellers har været et ret hyppigt problem foråret igennem. Ikke desto mindre var aftenens modstander, FC Olmofo, nærgående flere gange i kampens 1. halvdel - ind imellem skyldtes det lidt for farlige beslutninger af målmand og forsvar. Andre gange udviste selvsamme overskud og sikkerhed - også når Olmofo pressende de lilla. Vi kom på 1-0 godt midt i halvlegen, hvor Morten Østergaard assisterede en gammel ven med en millimeter-præcis medløbsbold, som denne tog til sig, mens en ihærdig modspiller pressede på fra siden. Målmanden løb frem - og da timingen ikke kunne være bedre, blev bolden prikket let forbi og trillede beslutsomt i mål. Det var omtrent 40 år siden, at Morten senest assisterede den mytiske målscorer. Hen mod slutningen af 1. halvleg uddelte dommeren det første af to gule kort - begge til de halve mænd, hvorfor de følgende 5 minutter skulle spilles af bare 6 lilla folk - halvandet minut før pausen og tre og et halvt efter pausen.

Vi stod undertalsperioden igennem og blev atter 7 spillere på banen. Dette var en god periode for os, hvor spillet mest var på vores præmisser - og vi skabte de fleste muligheder. Olmofo var dog hele tiden farlige og spillede oftere end så mange andre modstandere ind til hovedstøds-afslutninger. Det er ikke den almindeligste afslutningsform i DAIs veteranrække A - i hvert fald ikke i kampe med Half Men Half Biscuits. I alt ramte Olmofo træværket (aluminiums-værket, red.) hele tre gange kampen igennem - alle gange var det bold ud. I denne stærke lilla periode fik vi halet endnu en scoring hjem - og dette mål var høj klasse. Et indlæg fra kanten af feltets højre side strøg lige netop over hovederne på de blå olmofo’er og ramte pandebrasken på højeste mand, som hoppede og måtte gøre sig umage med at heade i en let vinkel nedad, så bolden skrånede ind under overliggeren - og så stod det lige pludselig 2-0. Olmofo fik ikke lang tid herefter gult kort - og mens det hele gik så godt, skete der pludselig noget nyt. Morten Østergaard modtog karrierens andet gule kort efter at have holdt sig på måtten med den slags i 6 sæsoner. Dommeren mente, at den 61-årige hev i en blå trøje. En ny undertalsperiode ventede - og vi blev modsat den første periode febrilske og usikre. Olmofo lugtede blod og fik fremtvundet en reducering til 1-2 på et tørt, fladt hug. Selvom vi blev fuldtallige, forlod den dirrende fornemmelse aldrig vores ellers så spændstige kroppe, hvorfor dommerens slutfløjt var som en kærkommen ven i nødens stund. Det bør her til sidst nævnes, at Tommy Bigom synes godt videre efter dennes akillessene-problemer, som har hærget HMHBs angreb i nærværende 2023-forår. Tommy bar stolt anførerbindet i opgøret.

Forfatter Claudius Larson

523 ord  /  LIX 44 (Middel)