4 - 3
(1 - 0)
Half Men Half Biscuits
RKS
Ligakamp i Superoldboys Ligaen
Espelunden på græs
Tirsdag den 11. juni 2019
Kampstart kl. 17.30
Ligakamp i Superoldboys Ligaen
Tirsdag den 11. juni 2019
Kampstart kl. 17.30
Espelunden på græs
Storslået underholdning
Kristian H. Nielsen var for første gang i karrieren anfører for vores herlige tropper - og han bar hvervet med stolthed og værdighed. Opgaven mod RKS var ny - da vi aldrig tidligere havde krydset spor. Gejst og vilje var gennemgående træk for vores præstation kampen igennem - og det førte en masse godt spil med sig mod et hold, som besad ganske pæne kvaliteter. Kampen var lige, og begge hold spillede sig frem til afslutninger - dog uden fuldtræffere. Lige indtil en "bentræt" Jens Andersen dukkede op og bragede bolden i bagnettet til 1-0. Målet var assistløst. En velspillende Niels Aarslew, som sæsondebuterede, holdt sit 5. halvlegs clean sheet i 1. halvleg.
Efter drøftelser i pausen gik vi til sidste halvdel med styrket motivation i jagten på mere succes. Holdet hang godt sammen - men RKS fandt alligevel sprækker, som de afleverede eller driblede sig igennem hist og pist og vedblev at være farlige. Farlige var også de halve kiks - altså lige undtagen Tommy Bigom, som dog assisterede hele 3 gange - mål blev det ikke til i dag fra den store angriber, hvorfor hans træffer nr. 150 fortsat afventer. To enslydende spillere, Nikolai Winther og Nicolaj Hermansen, voldte gentagne gange problemer for RKS. De to klassespillere satte hver bolden i nettet en enkelt gang i halvlegen og sled og slæbte imponerende meget. Elegantier Søren Becker scorede et af karrierens smukkeste mål, da han pandede et godt men også et anelse for højt indlæg i øverste venstre hjørne. Han sprang højt og baglæns men havde alligevel styrke og format i det præcise hovedstød. Half Men Half Biscuits førte 4-0. RKS var dog ikke besejret - og pludselig lykkedes også de med et mål - og to - og tre mål faktisk. Heldigvis kom de ikke tættere på end 3-4, og sejren var hjemme. Vi havde flere chancer - bl.a. blev det til et stolpeskud.