1 - 7
(0 - 4)
Half Men Half Biscuits
BUK
Ligakamp i Veteran A
Valby på kunstgræs
Mandag den 30. september 2024
Kampstart kl. 17.30
Ligakamp i Veteran A
Mandag den 30. september 2024
Kampstart kl. 17.30
Valby på kunstgræs
Topholdet
Før kampen kunne man godt mærke, at truppen havde sidste kamp imod BUK i hovedet. Omklædningsrummet bar præg af, at man ikke ville tabe 0-9 som sidste gang, vi mødte dem. Så taktikken var at stå lidt længere tilbage og trække alt den tid, man kunne, ud af kampen. Men om det var modstanderne, eller hvad det var, så blev de første 10 minutter af kampen styret af Half Men. Bolden blev spillet rundt, der blev løbet mange meter - og med lidt held kunne Half Men have scoret på de forsøg, der var i starten. BUK-spillerne var kommet ud at løbe, og der var ikke enighed i truppen, men BUK er også et hold, der har mange dygtige spillere, så de skal desværre ikke have meget plads, før de scorer. Så selvom vi fik den gode start, var vi alligevel bagud med 4-0 ved pausen.
Men selvom vi var bagud med 4-0 før 2. halvleg, var humøret godt indtil 2. halvleg. Målet i 2. halvleg var at få scoret et mål og lukke af bagude. Så der blev kæmpet videre. Med mange gode forsøg var det ligesom om, at det var en af de dage, hvor bolden bare ikke ville ind. Mark Jaqué prøvede ellers alt, hvad han kunne for at få skiftet bolden ud til en anden, da han var helt sikker på, at den var forhekset, siden den ikke gik i mål. Tommy Bigom skød bl.a. bolden op på overlæggeren. Der var mange gode forsøg lige rundt om målet eller lige på målmanden. BUK er gode til at udnytte at slå kontra, når de får bolden, så med meget få afleveringer er de farlige. Selvom alle kæmpede, er der en grund til, at de er tophold. Efter mange forsøg bliver bolden spillet ud til siden, og Tommy Bigom lægger bolden på tværs, og med alt hvad Tomas Rasmussen har, strækker han sig, alt hvad han kan og får bolden i mål til 1-6. Det var godt kæmpet og dejligt at få scoret imod topholdet. BUK scorer et mål til, så kampen ender 1-7. Efter kampen fik vi at vide, at de synes, at vi var det bedste hold, de havde spillet mod. Om det var for at være flinke eller hvad, finder vi nok ikke ud af, men det giver da en følelse af, at Half Men havde gjort, hvad vi kunne denne mandag aften.