Pis, pis og atter pis

Dette er historien, om kampen der brækkede over i to næsten lige store dele. 1. halvleg var eventyrlig. Vi spillede glimrende, lavede ikke mange fejl, fightede heroisk og scorede tre særdeles smukke mål. Morten Østergaard lavede detaljer, der normalt kun hører hjemme på de store stadions. Han udviste intens autoritet og bragede bolden i højre målhjørne fra pæn afstand - en værdig kandidat til Årets Mål. Han fintede en modspiller på baglinjen på overbevisende manér for efterfølgende at slå en præcis flad aflevering til Søren Boysen, som nemt kunne skubbe den over stregen. Selvsamme Søren Boysen var også manden, der på Michael K. Jensens overraskende indlæg i en blød bue kunne heade bolden over målmanden dykkende ned i målhjørnet. Vi førte 3-0. Føringen blev reduceret til 3-1, inden pauseteen.

2. halvleg var på sin vis også eventyrlig - desværre bare ikke for os. Zealand Pharma pressede på, havde bolden meget og trykkede os tilbage i banen. En tidlig usikkerhed i vores bagerste geleder betød, at vores føring nu blev yderligere formindsket til 3-2. Zealand fik styrket deres gnist og intensiverede. Et brag fra deres bedste spiller (på niveau med Mortens ditto før pausen) bragte kampen til udgangspunktet - uafgjort. Zealand mindskede trykket men havde stadig bolden mest. En serie uheldige beslutninger i vores forsvar førte til en mulighed, som vores modstander ikke kunne misse. De kom i front med 4-3 via indersiden af stolpen. Vores sidste energireserver blev fundet frem - og vi fik skabt et par pæne muligheder i slutminutterne til først Søren Boysen og siden hen Søren Becker. Desværre lykkedes det ikke at komme tilbage - og vi tabte 3-4. Tragisk og trist.

Forfatter Claudius Larson

279 ord  /  LIX 39 (Middel)