En forårsdag i himlen

På en laber og solbeskinnet bane 42 i Valby Idrætspark sejrede HMHB overlegent 9-1 over kartoffelavlerne fra Samsø. Kender I det? Allerede tidligt på kampdagen havde jeg en god fornemmelse i kroppen. Vejret var smukt - og jeg havde virkelig lyst til at spille bold. Jeg kunne næsten ikke vente til, at klokken skulle blive 18.05, hvor gutterne var kaldt til samling. Og mens vi stille og roligt landede omkring bænken foran cafeteriet, gik snakken om løst og fast. Som altid hyggeligt. Der blev dog lidt stille om bordet, da Kristian H. Nielsen fik luftet sin fantasi om at blive smurt ind i vaseline – for at mindske friktionen mod kunstgræsset, forklarede han. Ok. Helt sikkert, Kristian. Vi gled behændigt udenom yderligere undertrykte tilbøjeligheder og fik iklædt os de lilla spilletrøjer, som vores modstandere efterhånden har lært at associere med deres Waterloo. Selve omklædningen foregik dog inde i hallen, da der er præcis to omklædningsrum til ca. 67 fodboldhold i Valby. Flot. Men der er vist noget om, at vi kan benytte omklædningsrummene i Hafniahallen, hvor den så end ligger. Det må vi lige have kigget på ved lejlighed.

Men ud kom vi - og på bane 42 vandt vores kaptajn og næstformand ubesværet lodtrækningen og valgte klogt at starte med den lavthængende forårssol i ryggen (det er jo derfor, han er kaptajn). Vi startede kampen lidt tungt, men banevalget gav bonus, da Samsøs keeper med solen i øjnene overså, hvor hurtig Tomas Rasmussen er blevet igen efter sin lange genoptræningsperiode. Tomas straffede sløseriet uden nåde med sin kælne venstrepote. 1-0 og kursen var sat. Som bonusinfo kan jeg fortælle, at Tomas var kørt helt fra Tisvilde for at spille bold med os i sin påskeferie. God stil. I et af sine velkendte rush helt nede fra forsvaret og langt op i banen fik Michael K. Jensen spillet bolden til Mark Jaqué i vores højre side. Mark tog et træk. Og ét til. Og endnu tre-fire træk på tværs af banen inden han sendte læderet ind bag en sagesløs Samsøkeeper. 2-0. Det blev starten på en god dag på kontoret for Mark Jaqué. Og med en del god vilje blev det også noteret som en assist til Michael K. Jensen.

Dr. Jekyll og Mr. Hyde a.k.a. Lars-Martin. Hvor vi i sidste kamp havde besøg af en lidt for flink og gavmild Dr. Jekyll på kassen, så var han i denne kamp forvandlet til Mr. Hyde - et frådende målmandsuhyre, der fuldstændigt pillede selvtilliden ud af Samsøs angreb med mange flotte redninger og indgreb. Stærkt stået, Lars-Martin! Du fik hurtigt banket rusten af efter din skadespause. 3-0 blev sat ind af Tommy Bigom på assist af Tomas Rasmussen. Der var begyndende frustrationer at spore hos vores modstandere. De lykkedes ikke med deres aktioner - og vi klappede den ind, når vi skulle. Det viste vi igen til 4-0. Målmaskinen Tommy Bigom satte et smukt hovedstødsmål ind på et hjørnespark, der var elegant og præcist lagt af Mark Jaqué. Høj klasse af begge herrer. Men det var slet ikke nok for Mark, der lukkede 1. halvleg med et mål uassisteret. 5-0 og clean sheet i halvlegen. Det var en tilfreds træner Claudius Larson, der tog imod holdet i pausen. Ros over hele linjen.

2. halvleg startede efter samme mønster. Vores hårdt kæmpende defensiv fik afvist Samsø, som faktisk pressede pænt på. De kunne godt spille bold, og særligt deres 11’er var en dygtig dribler og vel samtidig banens hurtigste spiller. Han voldte os kvaler. Men vores offensiv – og særligt Mark Jaqué – kunne ganske enkelt ikke holdes nede. Mark gjorde det til 6-0 og blev derfor hattrick-hero assisteret af Tommy Bigom. Målet til 7-0 var en lækkerbisken. Mark Jaqué – stadig flyvende efter sit hattrick – krøllede den ind langt udefra. Spektakulær sparketeknik. Var det virkelig med vilje, at den skulle rammes så blæret? Ja, det var det. For det var bare sådan en aften for Mark. Fire kasser i én kamp! Men man får ingen perle uden et enkelt sandkorn i sin østers. Samsøs lynhurtige 11’er fik en friløber, som han koldblodigt omsatte til en reducering. 7-1. Det var nok ikke helt urimeligt, at de fik deres mål, men det havde nu været cool at holde nullet. Det bliver næste gang. Der var efterhånden en del træthed at spore – ikke mindst hos Samsø. Det gav plads til tiki-taka (agtigt) spil fra den lilla angrebs-tsunami. Samsø blev spillet tynde af en serie korte afleveringer, som Tommy Bigom fik sidste fod på med Tomas Rasmussen som næstsidste fod. 8-1 og Tommy blev dermed HMHBs anden hattrick-hero! Det ser man ikke så tit. Så tre mål af Tommy Bigom i en kamp, hvor han stadig ligner en, der leder lidt efter topformen. Hvad kan det ikke blive til, når han pludselig finder den? Det bliver eksplosivt! Tomas Rasmussen scorede kampens første mål, så det var egentlig ganske passende, at det også blev ham, der scorede kampens sidste (der skal jo være orden i tingene). 9-1. Igen med venstrebenet. Når nu favoritbenet aldrig er blevet helt sig selv oven på den alvorlige skade, ja, så må man jo bare slibe sine andre våben. Det blev Mark Jaqué, der kronede sin aften med sin anden assist. Godkendt. Alt i alt var det en bundsolid indsats af hele holdet – krydret med lidt tryllestøv fra kampens spiller Mark Jaqué samt hans angrebskolleger Tommy Bigom og Tomas Rasmussen. Væk var de frustrerende foræringer, der kostede kræfter - og gav modstanderne troen på sejren i sidste kamp. Det er altså stærkt at kunne rejse sig så hurtigt og så overbevisende. Vi spillede til tider, så englene sang og Himlens trompeter gjaldede! Og fadøl smager bare bedre, når man har vundet.

Forfatter Christian Mahrt

949 ord  /  LIX 30 (Let)