Mod topholdet

To gange tidligere har vi krydset klinger med FC Pastis - og begge gange har vi tabt knebent med ét mål. I dag endte det på helt den samme måde, da der efter dommerens allersidste fløjt denne smukke solskinsaften på en fjern græsbane på gamle Kløvermarken stod 0-1 - og det var hamrende ufortjent. Ikke sjældent er det historien efter vores kampe - langt fra dem alle dog - men alt for ofte er det den følelse, man efterlades med i sit lilla hjerte. Vi mangler helt basalt noget kynisme, når vi spiller godt - og det gjorde vi i dag. Det var en flok mandfolk, der stolt bar kikse-emblemet - og ikke som først på sæsonen, hvor det ofte var en flok pjevsede drengespejdere - du ved den slags, som beskrevet i Ole Lund Kirkegaards folkekære børnebøger - ranglede, blege og rødbumsede i hele ansigtet.

Lars-Martin Søderlund stod en brav kamp i målet med gode og pålidelige indgreb. Når han modtog bolden fra medspillere, skilte han sig fornuftigt af med den igen. Lars-Martin må dog arbejde med kommunikationen, for der var et par situationer, hvor forsvaret kom i tvivl om hans hensigter om at komme først på bolden - og så er det en stor hjælp for et forsvar at blive guidet i positionsspillet. Det var af formanden inden kampen på det kraftigste påtalt, at tilbagelægninger til målmanden i bare let farlige situationer var helt uacceptable - ikke mindst pga. den bulede græsbane.

Michael K. Jensen svævede rundt i søvnens tåger, da han pr. telefon godt 30 minutter før kampstart modtog det frygtede opkald fra formanden, der med fast og myndig stemme spurgte forsvarsspilleren, hvornår han havde tænkt sig at indfinde sig. Michael skyndte sig og kom hastende. Godt midt i 1. halvleg var han klar på sidelinjen. Da han kom på banen viste han nogle af de dyder, der kendetegner ham - ihærdighed, pågåenhed og blokeringer/afleveringer med alle mulige kropsdele. Michael leverede en stærk indsats i forsvaret denne aften.

Legenden Kristian H. Nielsen var overbevisende kampen igennem med flot timede indgreb, overlegent hovedspil og fin positionering i stram disciplin i forsvaret. Mange fornuftige og præcise afleveringer forlod hans fødder. Ved en enkelt lejlighed kom han til en skudchance fra halvstor distance, hvor deres målmand var gået langt ud af målet. Kristian skød men blev måske lidt overivrig - og bolden var ikke rigtig tæt på at give scoring.

En anden legende, Jens Andersen, spillede ikke alene sin kamp nr. 200 hertil aften (klubrekord), han gjorde det også med stil. Fra sin kantposition på midtbanen leverede han mange løb både frem og tilbage og fik forhindret flere opspil fra Pastis. Generelt skilte Jens sig godt af med bolden til interesserede medspillere. En ting, som Jens kan have glæde af at gøre anderledes, er at møde høje afleveringer, lige når bolden rammer jorden. Lader han den hoppe, har han mere end svært ved at få den til sig, inden modstandere bryder ind.

Søren Boysen havde for en stund forladt de schweiziske alper, de hullede oste og den friske bjergluft for at gøre hans yndlingshold selskab. I hans sene sæsondebut 2023 leverede han en storslået indsats med et betydeligt løbepensum og mange stærke aktioner med bolden. I 1. halvleg havde han måske vores største chance, men det blev desværre ikke denne gang til hans 82. træffer for de lilla. Søren spillede alle positioner undtagen målmand i kampen. Enestående dejligt at have Søren tilbage i trøjen.

Nicolaj Hermansen var ligesom føromtalte Søren særdeles ihærdig med løbearbejdet - og det pynter voldsomt hos Half Men Half Biscuits, som alt for ofte lider under manglen på netop denne efterspurgte vare. Selv efter at han et par gange undervejs kampen havde markeret til sidelinjen, at han havde brug for en pause, fortsatte han uændret og slog aldrig op i banen - og det til trods for at varmen og luften til tider modarbejdede ham. Han var overalt på banen og leverede godt både defensivt og offensivt med flere kvalificerede afslutninger. Hans varemærke - den dramatiserede step-over finte - lykkedes mindst et par gange i løbet af opgøret.

Manden med de franske aner, Mark Jaqué, var vores største dribler og kom tit igennem snævre passager mellem strittende modstander-ben - nogle gange måske lidt heldigt. Ikke mindst en af de helt store muligheder i 2. halvleg var et resultat af, at Mark turde udfordre direkte modstandere. Mark havde flere rigtig fine og hårde skud, som enten strøg snært forbi mål eller blev pillet af Pastis målvogter. Mark kunne så absolut være sin indsats bekendt men skal ind imellem mindes lidt om, at sådan en fodboldkamp også indeholder pligter bagud på banen. Formandens røst gjaldede ikke sjældent i den forbindelse.

Ikke siden 24. oktober har Tommy Bigom ramt målet med scoring til følge. Kampen mod Pastis blev den 7. tørkekamp på stribe for den højt agtede topangriber. Helt vidunderligt var det dog at se, at Tommy kunne bevæge sit frit ift. hans så tidligere på sæsonen betændte akillessener. Han indgik helhjertet i kombinationsspillet, modtog svære høje bolde og evnede som i de gode gamle dage at holde sin direkte modstander bag sig, mens han holdt bolden ved egne fødder. Han delte også i pausen ud af sit vid, om at man sgu skal spille situationerne færdige - og ikke antage at bolden er ude af spil og så stoppe løbet. Kampens enlige mål blev en realitet efter netop sådan en forseelse. Tommys form har kun én retning - og det er stejlt opad.

Og så er der historien om Morten Østergaard, som aldrig blev til nogen historie. Morten kom nemlig omklædt cyklende og ankom til banen, netop som dommerens afsluttende fløjt lød. Han kom aldrig i spil for de lilla denne aften. De øl, som Morten efterfølgende bød på, fejlede dog ingenting.

Forfatter Claudius Larson

958 ord  /  LIX 41 (Middel)