Nyheder
21. marts 2024
Læs mere
Nyt hold i rækken
En ny modstander har fundet vej til Veteran A rækken - og det er BUK (Bosnisk-Hercegovinsk Forening København). Det er for os en ukendt modstander, som vi er sat til at møde to gange - torsdag den 6. juni og mandag den 30. september. Alle kalendere er opdateret. Vores nye modstander spiller i mørkeblåt.
6. marts 2024
Læs mere
BKC har trukket sig fra turneringen
BKC, som endte 3. sidst i sidste sæson, har trukket sig fra årets turnering. Holdet spillede ellers samtlige kampe i 2023 og spillede flest uafgjort (9 kampe) af alle holdene i Veteran A. De var også det hold, der i rækken scorede markant færrest mål (25 mål) - hvor de omvendt havde det 3. bedste forsvar (36 mål, delt placering). Half Men Half Biscuits har mødt BKC to gange med et 1-2 nederlag og en 1-1 uafgjort til følge.
4. marts 2024
Estimerede events
Næste gang du tilmelder dig til en kamp, kan du se estimerede kommende Badges og LevelUp nedest på Kampregistrerings-siden, hvis altså systemet rimeligvis forudser sådanne events ifm. kampen. Hver tilmeldte spiller skal være tæt på et Badge eller tæt på et LevelUp for at optræde på listen.
22. februar 2024
Læs mere
Præstationer i forløb
Forløbs-præstationerne er endelig tilbage. Nu kan du svælge i hvor mange kampe i træk, en given spiller har præsteret eller ikke præsteret indenfor 7 kategorier (Kampe, Mål, Assists, Stemmer, Kampens Spiller, Clean sheets og Resultater) - i henholdsvis bedste og ringeste udgave. Du finder oplysningerne på siden Rekorder og på hver spillers profil-side. Vi husker sikkert alle, da Jens Andersen spillede hele 46 kampe i træk (rekord sat 31. august 2017) - eller da Peter Due missede 33 kampe i streg (rekord sat 17. september 2018). Længste måltørke for nogen markspiller er 91 kampe og er en aktiv løbende rekord, som besiddes af Kristian H. Nielsen. Søren Boysen har længste forløb for modtagne stemmer i hver på hinanden følgende 44 kampe (rekord sat 2. september 2015). Slutteligt kan det nævnes, at Nikolai Winther havde en periode på 11 kampe uden nederlag, mens Niels Aarslew har spillet 12 kampe i træk uden sejr.
15. februar 2024
Læs mere
2024-kampagnen
Om blot 50 dage (5. april) skydes Half Men Half Biscuits' 14. sæson i gang mod Lokomotiv Omkast. I alt er 23 kampe i skrivende stund planlagt for endnu et begivenhedsrigt år i HMHB-kalenderen. Vi spiller for tredje sæson i træk i Veteran A-rækken - og alle modstanderne er velkendte på nær to, som for os bliver helt nye bekendtskaber. Det drejer sig om DBE 2011 og FC Tre Falke. I pokalturneringen oversidder vi i første runde. Vores kommende modstander i 2. runde bliver enten Joga Bonito C.F. eller The Be Sharps. Hele 37 veteranhold har tilmeldt sig årets turnering, heriblandt Sunclass Airlines, som er placeret i en række under os. Du kan allerede nu se alle modstanderne og det fulde kampprogram på hjemmesiden. Alle kampene lægges snarest i HMHB-kalenderen.
24. januar 2024
Læs mere
Rekorder
Nu kan spillernes klubrekorder og personlige rekorder besigtiges. Klubrekorderne viser de 10 bedste sæson-præstationer all time indenfor 7 kategorier (Kampe, Mål, Assists, Stemmer, Kampens Spiller, Clean sheets og XP) - i henholdsvis absolut og relativ udgave. For at en relativ præstation kan blive rekordgivende, skal spilleren i pågældende sæson have spillet mindst 50% af kampene. Den enkelte spiller kan fint være repræsenteret flere gange. De personlige rekorder viser hver aktive spillers bedste sæson-præstation indenfor de samme kategorier - og ligeledes også i absolut og relativ udgave. Hver spiller er her i sagens natur kun repræsenteret én gang. Klik på knappen foroven til højre for dropdown-listen for at skifte mellem klubrekorder og personlige rekorder.